21. De unge løver brøler efter bytte,fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.
22. De trækker sig tilbage, når solen står op,går hjem til deres huler og lægger sig.
23. Da begynder mennesket sin daglige dont,bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.
24. Oh, Gud, hvor er din visdom stor!Jorden er fuld af dine skabninger.Hvilken mangfoldighed du har skabt.
25. Foran mig ligger det mægtige hav,det vrimler af liv i alle former og farver.
26. Skibene pløjer sig gennem de store have,Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.
27. Hele skabningen er afhængig af dig,du giver dem føde i rette tid.
28. Du giver, og de tager imod,når du åbner din hånd, bliver de mætte.