Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 102:18-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. Han vil lytte til de nødstedtes råb,ikke afvise deres indtrængende bøn.

19. Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld,så kommende generationer må prise Herren.

20. Herren ser os fra sin bolig i himlen,han betragter jorden fra sit himmelske tempel.

21. Han hører de tilfangetagne stønne og klage,han befrier dem, som var dømt til at dø.

22. Sådan skal Herrens magt fejres i Zion,hans frelse skal prises i Jerusalem.

23. Da vil nationerne rådslå med hinanden,og konger skal bøje sig for Herren.

24. Herre, du har ramt mig i min bedste alder,jeg føler, at min livskraft ebber ud.

25. Åh, min Gud, du som lever for evigt,lad mig ikke dø i min bedste alder.

26. I begyndelsen grundlagde du jorden,med egne hænder skabte du himmelrummet.

27. Det hele skal forgå, men du vil bestå.Himmel og jord slides op som en klædning,du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 102