9. Jeg skal nok sige til de unge mænd, at de ikke må genere dig. Når du er tørstig, skal du bare gå hen og drikke af det vand, de øser op fra brønden.”
10. Ruth faldt på knæ, bøjede ansigtet mod jorden foran Boaz og sagde: “Hvorfor er De så god mod mig? Ved De ikke, at jeg er en fremmed her?”
11. “Jo,” svarede Boaz, “og jeg ved også, at du har forladt din far og mor i dit hjemland for at slutte dig til et fremmed folk. Jeg har hørt om den trofasthed, du har vist din svigermor, siden din mand døde.
12. Må Herren, Israels Gud, under hvis vinger du har søgt ly, belønne dig for det.”
13. “Tak for Deres godhed, herre,” udbrød Ruth. “De har talt venligt til mig og opmuntret mig, selv om jeg ikke har krav på noget fra Deres side.”
14. Da frokostpausen kom, kaldte Boaz på Ruth: “Kom herhen og spis sammen med os. Du kan dyppe brødet i vinen, hvis du vil!” Så satte hun sig sammen med høstfolkene og spiste. Boaz rakte hende noget ristet korn, så hun fik alt det, hun kunne spise og havde mad til overs.
15. Da hun var gået tilbage til arbejdet, sagde Boaz til sine unge mænd: “I må ikke hindre hende i at samle aks mellem negene.
16. Tværtimod, når I skærer en håndfuld korn af med seglen, skal I lade nogle af stråene falde til jorden, så hun kan samle aks fra dem. Og lad være at genere hende!”
17. Så samlede Ruth aks resten af dagen. Da hun om aftenen slog kernerne fra aksene, var der en hel sæk byg.