Gamle Testamente

Nye Testamente

Rut 2:3-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Så gik Ruth ud på en mark, der viste sig at tilhøre Boaz.

4. Mens hun opholdt sig på marken, kom Boaz derud fra Betlehem. “Gud velsigne jer!” sagde han til høstfolkene, og de svarede: “Gud velsigne dig, herre.”

5. Så spurgte han formanden: “Hvem er den unge pige derovre?”

6. “Det er den pige fra Moab, som Noʼomi bragte med hertil,” lød svaret.

7. “I morges bad hun om tilladelse til at følge efter høstfolkene og samle aks op. Hun har samlet ihærdigt siden da, lige bortset fra en kort hvilepause i skyggen.”

8. Derefter gik Boaz over til Ruth. “Hør, min pige,” sagde han, “du er velkommen til at samle alle de aks, du har brug for, her på min mark, så du ikke behøver gå andre steder hen. Følg bare efter de piger, der binder neg på min mark.

9. Jeg skal nok sige til de unge mænd, at de ikke må genere dig. Når du er tørstig, skal du bare gå hen og drikke af det vand, de øser op fra brønden.”

Læs fyldestgørende kapitel Rut 2