Gamle Testamente

Nye Testamente

Prædikeren 2:4-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

4. Jeg lagde store planer og førte dem ud i livet: Jeg byggede huse og plantede vingårde,

5. anlagde haver og parker med alle mulige frugttræer,

6. gravede damme med vand til mine plantager.

7. Jeg købte mandlige og kvindelige slaver ud over dem, der blev født i min husstand. Jeg ejede flere kvægflokke og fåreflokke end nogen anden i Jerusalem før mig.

8. Jeg samlede guld og sølv og købte sjældne kostbarheder fra andre konger og lande. Jeg havde sangere og sangerinder og hengav mig til sanselig nydelse med et stort harem.

9. Således overgik jeg alle tidligere konger i Jerusalem både i visdom og store bedrifter.

10. Alt, hvad jeg fik øje på, købte jeg. Jeg nægtede ikke mig selv nogen fornøjelse, men glædede mig over alt, hvad jeg fik udrettet. Det var lønnen for mit store slid.

11. Men da jeg tænkte nærmere over det, jeg havde opnået, syntes det mig alligevel helt omsonst. I virkeligheden havde jeg ikke gjort noget af værdi.

12. Derfor gav jeg mig til at sammenligne visdom med tåbelighed. Hvad ellers skulle jeg finde på?

Læs fyldestgørende kapitel Prædikeren 2