16. Både den vise og tåben skal dø, og ingen af dem huskes for evigt, for med tiden bliver alting glemt.
17. Da blev jeg led ved livet, for uanset hvad vi foretager os, er det alt sammen meningsløst.
18. Jeg blev frustreret over mit slid og slæb, for alt det, jeg har bygget op, må jeg jo overlade til min efterfølger.
19. Og hvem ved, om det bliver en vismand eller en tåbe? Alligevel er jeg tvunget til at overlade resultatet af alle mine anstrengelser i hans hænder. Hvor meningsløst!
20. Det ærgrede mig at tænke på alt det arbejde, jeg havde udført.
21. Man har slidt og slæbt for at realisere sine planer med visdom, kundskab og dygtighed kun for at overlade sit livsværk til en anden, som ikke har rørt en finger. Det er jo meningsløst og direkte uretfærdigt!
22. Hvad får man ud af alle de anstrengelser og bekymringer, man gør sig her i livet?
23. Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst!