Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 8:13-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Gudsfrygt indebærer at hade det onde.Jeg hader hovmod og indbildskhed,løgn og ondsindet sladder.

14. Følg mine gode råd og få fremgang,indsigt og dømmekraft får du hos mig.

15. Jeg hjælper konger til at regere retfærdigtog lovgivere til at udstede gode love.

16. Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,alle jordens dommere har brug for mig.

17. Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.De, som oprigtigt søger mig, finder mig.

18. Jeg giver dem rigdom og ære,vedvarende værdier og gode normer.

19. Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,den er mere værd end det fornemste sølv.

20. Jeg følger sandhedens stier,vandrer på hæderlighedens veje.

21. De, der følger mig, lider ingen nød,for jeg fylder deres forrådshuse.

22. Herren skabte mig i begyndelsenfør resten af hans skaberværk.

23. Jeg har min oprindelse i evigheden,før verdens grundvold blev lagt.

24. Jeg blev dannet før havets dyb,før kilderne og floderne var til.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 8