Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 23:1-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Bliver du indbudt til en fest hos en magtfuld person,så læg godt mærke til den mad, du får serveret.

2. Lad være med at proppe dig,selvom du er nok så sulten.

3. Se ikke længselsfuldt efter de lækre retter,for der er måske en bagtanke med det hele.

4. Brug ikke al din energi på at blive rig,men brug din fornuft og behersk dig.

5. Rigdom har det med at få vingerog forsvinde som en fugl i luften.

6. Spis ikke ved gnierens bord,smag ikke på hans lækre mad.

7. “Spis og drik!” siger han,men han mener det ikke.

8. Til sidst får du kvalme af hamog fortryder dine rosende ord.

9. Forsøg ikke at tale et fjols til fornuft,han vil ikke værdsætte din visdom.

10. Udnyt ikke de forældreløses svaghed,flyt ikke markskellet ind på deres grund.

11. Herren vil selv tage sig af deres sagog forsvare dem overfor uretten.

12. Tænk over den vejledning, du får,hør godt efter de kloge ord.

13. Et barn har brug for disciplin,og et slag med riset slår det ikke ihjel.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 23