10. Onde mennesker er ude på at skade andre,de har intet tilovers for deres medmennesker.
11. Den vise kan lære ved at lytte til vejledning,tåben lærer kun ved at se en skyldig blive straffet.
12. Gud lægger mærke til de ondes færden,og han straffer dem, for han er retfærdig.
13. De, der lukker ørerne for andres nødråb,vil råbe forgæves, når de selv har brug for hjælp.
14. Vrede kan formildes med en gave i smug,raseri kan afdæmpes med lidt bestikkelse.
15. Når retfærdigheden sker fyldest, glæder de retskafne sig,men forbryderne ryster af angst.
16. Den, der ikke tager imod fornuft,ender i de dødes selskab.
17. Den, der lever for at more sig, ender i gæld,et liv i sus og dus fører ikke til velstand.
18. De onde og troløse bliver straffet,så de gode og trofaste kan gå fri.
19. Hellere bo alene i en ørkenend i hus med en sur og arrig kone.
20. Den kloge sparer op og bliver velstående,tåben bruger straks alt, hvad han tjener.
21. Den, der stræber efter at være retfærdig og kærlig,bliver respekteret og får et godt liv.
22. Den vise kan besejre et utal af krigereog nedbryde fjendens fæstningsværker.
23. Den, der formår at holde sin mund,kan undgå en masse problemer.
24. Den hovmodige kendes på sit overmod,sin stolte og arrogante optræden.
25. Den dovnes ønsker ender med at ødelægge ham,for han nægter at bestille noget.
26. Han tænker kun på at skrabe til sig,mens den retskafne elsker at give til andre.