2. Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3. En tåbe er selv årsag til sine problemer,selvom han giver Gud skylden.
4. Rigdom tiltrækker mange venner,det gør fattigdom ikke.
5. Et falsk vidne får sin straf,en løgner undslipper ikke.
6. Man bukker dybt for en gavmild rigmand,den, der giver gaver, har mange venner.
7. Den fattiges slægtninge undgår ham,og hans bekendte holder afstand fra ham.Han beder hele tiden om hjælp,men han får dem ikke overtalt.
8. Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9. Et falsk vidne får sin straf,en løgner går til grunde.
10. Det er upassende for en tåbe at leve i luksusog for en slave at bestemme over en adelsmand.
11. Der skal meget til, før de vise bliver vrede,at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12. En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13. En tåbelig søn er sin fars ulykke,en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14. Man kan arve sig til hus og rigdom,men en forstående kone er en gave fra Herren.
15. Den sløve og slappe sover tiden væk,den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16. Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17. At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,han betaler det rigeligt tilbage.