Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 16:17-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Den retskafnes vej fører væk fra det onde,ved at se sig godt for kan man redde livet.

18. Hovmod står for fald,den overmodige snubler let.

19. Hellere være tilfreds med det lidt, man har,end at dele rov med de rige og stolte.

20. Den, der har indsigt, klarer sig godt,velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.

21. Den vise kendes på sin sunde fornuft,velvalgte ord bliver der lyttet til.

22. God dømmekraft giver den kloge et godt liv,men den tåbelige straffes for sin dumhed.

23. De vise kommer med visdomsord,derfor lytter man gerne til dem.

24. Venlige ord er som honning,en lise for sjælen og helse til kroppen.

25. Mange mener, de følger den rette vej,og dog ender den med død.

26. Arbejderens sult er til gavn for ham,for den hjælper ham til at arbejde hårdt.

27. Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,deres ord hærger som en steppebrand.

28. Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,sladder kan skille selv de bedste venner.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 16