Gamle Testamente

Nye Testamente

Ordsprogene 15:6-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. De retskafne opnår succes og velstand,de onde mister det, de har samlet.

7. Der kommer visdom fra den kloges mund,det gør der ikke fra tåbens tanker.

8. Herren afskyr de gudløses offergaver,men glæder sig over gudfrygtiges bønner.

9. Herren afskyr den ondes handlemåde,men han elsker den, der gør det rette.

10. De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.

11. Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?

12. De hovmodige hader at blive sat i rette,derfor holder de sig væk fra de vise.

13. Indre glæde giver et smilende ansigt,et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.

14. Den kloge søger altid ny indsigt,tåben tygger drøv på sine dumheder.

15. For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,den glade har altid gode dage.

16. Et nøjsomt liv i ærefrygt for Guder bedre end et liv i rigdom og angst.

17. Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,end oksesteg med dem, man hader.

18. En hidsig person skaber splid og ufred,et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.

19. Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.

20. Et klogt barn glæder sin far,kun en tåbe gør nar af sin mor.

21. Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,den kloge har forstand til at gøre det rigtige.

Læs fyldestgørende kapitel Ordsprogene 15