21. kalder på skaren, som haster forbi,opsøger byens øverste ledere.
22. “I mennesker uden forstand!” råber den,“Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23. Gid I ville lytte til min vejledning.Så ville jeg dele mine tanker med jerog øse ud af min visdom til jer.
24. Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25. I forkastede alle mine gode råd,lyttede ikke til mine formaninger.
26. Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,håne jer, når I gribes af rædsel,
27. når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,når jeres mareridt bliver til virkelighed,når angst og nød truer med at knuse jer.
28. Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29. I forkastede jo kundskabenog nægtede at vise Herren respekt.
30. I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,I valgte at ignorere min vejledning.
31. Derfor må I nu bide i det sure æble,til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32. Stædig egenrådighed bliver jeres død,naiv sorgløshed fører jer i ulykke.