18. Men sådanne venner er ikke så kloge.De sætter en fælde, men falder selv i den.
19. De, der røver fra andre,berøver sig selv et godt liv.
20. Visdommen råber til folk på gaden,står på torvet og taler til dem,
21. kalder på skaren, som haster forbi,opsøger byens øverste ledere.
22. “I mennesker uden forstand!” råber den,“Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23. Gid I ville lytte til min vejledning.Så ville jeg dele mine tanker med jerog øse ud af min visdom til jer.
24. Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25. I forkastede alle mine gode råd,lyttede ikke til mine formaninger.
26. Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,håne jer, når I gribes af rædsel,
27. når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,når jeres mareridt bliver til virkelighed,når angst og nød truer med at knuse jer.
28. Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29. I forkastede jo kundskabenog nægtede at vise Herren respekt.
30. I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,I valgte at ignorere min vejledning.
31. Derfor må I nu bide i det sure æble,til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32. Stædig egenrådighed bliver jeres død,naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33. Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,de skal bo i fred og uden frygt.”