16. De er kun ude på at røve og plyndreog viger ikke tilbage for mord.
17. Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,holder den sig væk og går ikke i den.
18. Men sådanne venner er ikke så kloge.De sætter en fælde, men falder selv i den.
19. De, der røver fra andre,berøver sig selv et godt liv.
20. Visdommen råber til folk på gaden,står på torvet og taler til dem,
21. kalder på skaren, som haster forbi,opsøger byens øverste ledere.
22. “I mennesker uden forstand!” råber den,“Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23. Gid I ville lytte til min vejledning.Så ville jeg dele mine tanker med jerog øse ud af min visdom til jer.
24. Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25. I forkastede alle mine gode råd,lyttede ikke til mine formaninger.
26. Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,håne jer, når I gribes af rædsel,
27. når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,når jeres mareridt bliver til virkelighed,når angst og nød truer med at knuse jer.