Gamle Testamente

Nye Testamente

Obadias 1:3-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

3. Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‘Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene.

4. Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

5-6. Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

7. Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det.

8. Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere.

9. Temans krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

10. Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger.

Læs fyldestgørende kapitel Obadias 1