7. Det var dig, Herre, vor Gud,som udvalgte Abram,førte ham ud af Ur i Kaldæaog gav ham navnet Abraham.
8. Du så hans hjertes trofasthed.Derfor sluttede du pagt med hamog gav ham løftet om landet,hvor kanaʼanæerne og hittitterne,amoritterne og perizzitterne,jebusitterne og girgashitterne boede.Og du holdt dit løfte, som du altid gør!
9. Du så vores forfædres nød i Egypten,hørte deres råb ved Det Røde Hav.
10. Du fældede Farao og alle hans folk,du vidste, hvor hovmodige de var.Med tegn og undere greb du ind.Derfor er du æret den dag i dag!
11. Du kløvede havet for folkets øjneog lod dem vandre tørskoet over.Men deres fjender fejede du bort.Du druknede dem på havets bund,de sank som sten i bølgernes brus.
12. Med en skysøjle viste du vej om dagen,en ildsøjle lyste for dem om natten.
13. Du steg ned på Sinais bjergog talte til folket fra Himlen.Du gav dem retfærdige regler,gode love, bud og befalinger.
14. Du bød dem at holde Sabbatten hellig,gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15. Du stillede deres sult med brød fra himlen,slukkede deres tørst med vand fra en klippe.Du bød dem gå hen og indtage landet,det land, du havde lovet dem.
16. Men vores forfædre blev hovmodige,hørte ikke på dine bud.De adlød ikke dine befalinger,