33. Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.Du havde ret, og vi havde uret.
34. Vores konger adlød ikke dine love,vores fyrster, præster og forfædrelyttede ikke til dine gentagne advarsler.
35. Du gav dem deres eget land,du viste dem godhed gang på gang.De nød godt af et stort og frugtbart land,men vendte sig ikke fra deres ondskab.
36. Derfor sidder vi som slaver i vores eget land,det dejlige land, du gav vores forfædrefor at de skulle nyde dets goder.
37. Landets rigdom går nu til de konger,du har sat over os på grund af vores synd.De har hånds- og halsret over os.Vi er i stor nød!