20. Du vejledte dem ved din gode Ånd,gav dem manna at spiseog vand til at slukke deres tørst.
21. Du sørgede for dem i 40 år,de manglede intet i ørkenen.Deres klæder blev ikke slidt op,deres fødder blev ikke ømme!
22. Du gav dem sejr over mægtige folkeslag,hjalp dem indtage landet stykke for stykke.De erobrede kong Sihon af Heshbons landog siden kong Og af Bashans rige.
23. Du gjorde dem talrige som himlens stjerner.Du førte dem ind i det dejlige land,som du havde lovet deres forfædre,at de skulle få i arv og eje.
24. Deres børn kom og indtog landet.Du overgav kanaʼanæerne til dem,så de kunne gøre, hvad de ville,med både konger og folkeslag.
25. De indtog befæstede byer,overtog fornemme huse med store vandreservoirer.De overtog frugtbare jordlodder og vingårde,olivenlunde og frugtplantager.De spiste sig mætte og fedeog glædede sig over dine gaver.
26. Men de gjorde oprør imod dig,var ulydige og tilsidesatte din lov.De myrdede dine profeter,som formanede dem til omvendelse.De hånede dig op i dit åbne ansigt.
27. Da udleverede du dem til fjenderne,og de kom i stor nød og ulykke.I deres lidelser råbte de til dig,og du hørte deres råb i din Himmel.I din nåde sendte du dem ledere,som frelste dem fra deres fjender.
28. Men så snart der igen var fred,gjorde de atter oprør imod dig.Du gav dem påny i fjendevold,så de igen måtte råbe til dig om hjælp.Du hørte deres bøn i himlenog reddede dem gang på gang.
29. Du formanede dem til at følge din love,men de ville ikke høre på dine bud.De overtrådte de befalinger,som netop skulle holde dem i live.De var stædige og stivnakkede,de nægtede at adlyde dig.
30. I mange år bar du over med dem.Du advarede dem ved din Åndgennem dine profeters ord.Men de vendte det døve øre til,og fremmede folk besejrede dem.
31. Men på grund af din trofasthed,udryddede du dem aldrig helt.I din nåde svigtede du dem aldrig,for du er en barmhjertig Gud.
32. Og nu, Herre, vor Gud,du store, mægtige, frygtindgydende,du, som holder fast ved din pagt og nåde,du ved, hvilke lidelser der har ramt os:vores konger, fyrster og præster,profeter, forfædre og hele vores folk,siden assyrerkongerne indtog vores land.
33. Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.Du havde ret, og vi havde uret.