11. Du kløvede havet for folkets øjneog lod dem vandre tørskoet over.Men deres fjender fejede du bort.Du druknede dem på havets bund,de sank som sten i bølgernes brus.
12. Med en skysøjle viste du vej om dagen,en ildsøjle lyste for dem om natten.
13. Du steg ned på Sinais bjergog talte til folket fra Himlen.Du gav dem retfærdige regler,gode love, bud og befalinger.
14. Du bød dem at holde Sabbatten hellig,gav dem din lov gennem Moses, din tjener.
15. Du stillede deres sult med brød fra himlen,slukkede deres tørst med vand fra en klippe.Du bød dem gå hen og indtage landet,det land, du havde lovet dem.
16. Men vores forfædre blev hovmodige,hørte ikke på dine bud.De adlød ikke dine befalinger,
17. men fortsatte i deres ulydighed.De glemte alle de undere,som du gjorde engang.De nægtede stædigt at ydmyge sig,ville hellere tilbage til Egyptens slaveri!Men du, oh Gud, er barmhjertig og god.Du vredes nødigt, men tilgiver gerne.Stor er din nåde og trofasthed,du lod dem ikke i stikken.
18. De støbte en tyrekalv af guld og råbte:‘Her er den gud, som førte os ud af Egypten!’De hånede dig op i dit åbne ansigt,
19. men du viste dem alligevel nåde.Du prisgav dem ikke i ørkenen!Skysøjlen ledte dem fremad om dagen,ildsøjlen viste dem vej om natten.
20. Du vejledte dem ved din gode Ånd,gav dem manna at spiseog vand til at slukke deres tørst.
21. Du sørgede for dem i 40 år,de manglede intet i ørkenen.Deres klæder blev ikke slidt op,deres fødder blev ikke ømme!