Gamle Testamente

Nye Testamente

Nehemias 9:1-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Den 24. dag i den syvende måned samledes folket igen i Jerusalem. Denne gang fastede de og klædte sig i sækkelærred og kom jord på hovedet for at vise deres sorg.

2. Israelitterne skilte sig ud fra alle de fremmede og bekendte deres egen og deres forfædres synd.

3-4. I tre timer blev der læst op af Toraen, mens folk stod op og lyttede. I de næste tre timer bekendte folket deres synd og tilbad Herren deres Gud under ledelse af levitterne Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani, der alle stod på trapper eller forhøjninger.

5. Derefter råbte levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petaja til folket: “Rejs jer og pris Herren, jeres Gud, som lever fra evighed og til evighed!” Så lovpriste de Herren, han som er langt større end nogen kan fatte og udtrykke. Ezra ledte lovsangen:

6. “Du er Gud, du er den eneste!Du skabte himlen med alle dens stjerner,jorden med alt, hvad den rummer,havene med alt, hvad der findes i dem.Fra dig udspringer alt liv,og hele himlen tilbeder dig.

7. Det var dig, Herre, vor Gud,som udvalgte Abram,førte ham ud af Ur i Kaldæaog gav ham navnet Abraham.

8. Du så hans hjertes trofasthed.Derfor sluttede du pagt med hamog gav ham løftet om landet,hvor kanaʼanæerne og hittitterne,amoritterne og perizzitterne,jebusitterne og girgashitterne boede.Og du holdt dit løfte, som du altid gør!

9. Du så vores forfædres nød i Egypten,hørte deres råb ved Det Røde Hav.

10. Du fældede Farao og alle hans folk,du vidste, hvor hovmodige de var.Med tegn og undere greb du ind.Derfor er du æret den dag i dag!

11. Du kløvede havet for folkets øjneog lod dem vandre tørskoet over.Men deres fjender fejede du bort.Du druknede dem på havets bund,de sank som sten i bølgernes brus.

12. Med en skysøjle viste du vej om dagen,en ildsøjle lyste for dem om natten.

Læs fyldestgørende kapitel Nehemias 9