1. En dag i nisan måned i kong Artaxerxesʼ 20. regeringsår skulle jeg bringe vin ind til kongen. Jeg havde aldrig tidligere set sørgmodig ud, når jeg stod foran ham. Da jeg rakte ham vinen,
2. udbrød han: “Hvorfor ser du så bedrøvet ud, Nehemias? Du er jo ikke syg, så der må være noget andet, der piner dig.” Jeg blev helt bange,
3. men jeg tog mod til mig og svarede: “Deres Majestæt længe leve! Ja, det piner mig, at den by, hvor mine forfædre er begravet, ligger i ruiner, og at portene er nedbrændt.”
4. “Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte kongen.Da sendte jeg en bøn op til Gud i Himlen
5. og svarede: “Hvis det behager Deres Majestæt at vise godhed imod mig, så lad mig rejse til Juda og genopbygge mine forfædres by.”
6. Kongen kastede et blik på dronningen, der sad ved hans side, og spurgte så: “Hvor lang tid vil det tage? Hvornår kan du være tilbage?” Jeg gav ham en omtrentlig tidsramme, og han gav mig lov at rejse.