Gamle Testamente

Nye Testamente

Nahum 2:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.Han bringer godt nyt om fred.Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.De bliver fuldstændig udryddet.

2. Nineve, det er ude med dig.En hær er på vej imod dig.Bevogt dine fæstninger,hold udkig ved indfaldsvejeneog gør dig klar til krig.

3. Herren vil genoprette Israels æreog give det dets værdighed tilbage.Landet blev jo hærget af fjenden,vinstokkens grene blev ødelagt.

4. Soldaterne er klædt i blodrøde uniformerog har kobberrøde skjolde.Spyddene svinger i deres hænder,stridsvognenes stålplader glimter som ild.

5. De kører vildt gennem gaderne,suser over torvene tæt efter hinanden.Det minder om lyn, der farer frem og tilbageeller fakler, der suser af sted.

6. Hærføreren råber en ordre til officererne,soldaterne styrter frem mod bymurenog kører angrebstårnene i stilling.

7. De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,paladset undermineres og bryder sammen.

Læs fyldestgørende kapitel Nahum 2