12. Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,fra stormagter som Assyrien og Egypten,fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,ja fra fjerne lande og verdensdele.
13. Men landet skal først lægges ødepå grund af befolkningens ondskab.
14. Herre, tag dig af dit udvalgte folk,som hyrden vogter sin hjord.Lad dem nyde skovens frodighed i fred,og glæde sig midt i en frugthave.Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,som de gjorde i gamle dage.
15. “Ja,” siger Herren, “jeg vil gøre undere for mit folksom dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”
16. Hele verden vil se dine undereog med skam erkende deres afmagt.
17. De vil komme krybende ud af deres fæstninger,de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.
18. Der findes ingen Gud som dig,du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.Du kan ikke være vred for evigt,men elsker at vise din trofaste kærlighed.
19. Du vil igen se i nåde til osog tilgive os alle vores synder,ja, kaste dem i havets dyb.
20. Du viser din trofasthed mod Abrahamog opfylder dit løfte til Jakob.De løfter, du gav vores forfædre, står fast.