5. Folkeslagene følger hver deres gud,men vi vil for evigt følge Herren, vores Gud.
6. “Til den tid,” siger Herren,“vil jeg samle mit adspredte, forslåede folkog læge dem, jeg var nødt til at straffe.
7. Jeg vil begynde forfra med den rest, der er tilbage,og samle mit adspredte folk til en stærk nation.Da vil jeg være deres kongeog regere fra Zions bjerg for evigt.
8. Kong David vogtede over Jerusalemfra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.Engang skal Davids rige genoprettes,og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”
9. Jeg hører i min ånd de høje skrigsom fra en fødende kvinde.Jerusalem, din konge er væk,din øverste leder er forsvundet.
10. Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,som om de alle vred sig i veer.I bliver ført bort fra byenog må overnatte under åben himmel.I bliver ført langt bort til Babylon,men engang vil jeg bringe jer hjem igen.Herren selv vil komme til det landog befri jer fra jeres fjenders hånd.
11. Jeg ser i min ånd mange nationer,der samler sig imod Jerusalem.De ønsker at få ram på den hellige byog fuldstændigt udslette den.
12. Men de kender ikke Herrens planer,de forstår ikke hans tanker.Det er nemlig Herren, der har samlet dem,som man samler kornet på tærskepladsen.