Gamle Testamente

Nye Testamente

Klagesangene 4:7-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Hendes fyrster havde hud som silke og struttede af sundhed,deres ansigter var rødmossede og håret skinnede så smukt.

8. Ingen ville kunne genkende dem nu, hvis de mødte dem på gaden,for de er det rene skind og ben med ansigter sorte som sod.

9. Ja, hellere dræbes af sværdet, end at dø langsomt af sult,fordi madforsyninger ikke kan komme ind i byen.

10. Kan man forestille sig, hvad der sker med en kærlig mor,som tvinges til at koge og spise sine børn for at overleve?

11. Landet er lamslået over Herrens forfærdelige vrede.Jerusalem er ødelagt og brændt ned til grunden.

12. Man mente ikke, det kunne lade sig gøre at indtage Jerusalem.Ingen af jordens konger troede, det var muligt.

13. Nedsablingen skete, fordi profeter og præster havde syndet.De havde myrdet uskyldige folk midt i Herrens hellige by.

14. Overalt i byen raver folk rundt i blinde.De kan ikke undgå at røre ved blod, og derfor er de urene.

15. “Pas på!” advarer folk hinanden, “der kommer en uren!”Flygter de, siger de fremmede folkeslag: “Her kan I ikke bo!”

16. Respekt for præsterne og landets ledere hører fortiden til,for Herren har slået hånden af dem og spredt dem for alle vinde.

17. Skildvagterne stod og spejdede efter hjælp, men forgæves.Ingen af vores allierede havde magt til at redde os.

18. Tidspunktet nærmede sig, hvor alt var forbi.Vi kunne ikke gå ud på gaden af frygt for at blive dræbt.

Læs fyldestgørende kapitel Klagesangene 4