1. Ak, Jerusalems guldklumper har mistet deres herlighed.Hendes hellige øjestene ligger og vansmægter på hvert gadehjørne.
2. Byens befolkning var deres vægt værd i guld,men nu ligger de som værdiløse lerkar, en pottemagers værk.
3. De vilde sjakaler giver deres unger die,men mit folks mødre er følelseskolde som ørkenens strudse.
4. Ethvert spædbarn skriger af tørst med tungen klæbende til ganen.Småbørn tigger om mad, men ingen har noget at give.
5. Folk, som var vant til festmiddage, er nu ved at forgå af sult.De, som levede i luksus, roder nu efter føde i rendestenen.
6. Går det ikke mit folk værre end Sodomas indbyggere?De døde dog på et øjeblik ved Herrens direkte indgreb.
7. Hendes fyrster havde hud som silke og struttede af sundhed,deres ansigter var rødmossede og håret skinnede så smukt.
8. Ingen ville kunne genkende dem nu, hvis de mødte dem på gaden,for de er det rene skind og ben med ansigter sorte som sod.
9. Ja, hellere dræbes af sværdet, end at dø langsomt af sult,fordi madforsyninger ikke kan komme ind i byen.
10. Kan man forestille sig, hvad der sker med en kærlig mor,som tvinges til at koge og spise sine børn for at overleve?