47. Rædsel og angst fyldte vore hjerter, for hele vores verden blev lagt i ruiner.
48. Reaktionen på mit folks ødelæggelse kunne ikke blive andet end en strøm af tårer.
49. Strømmen af tårer, der flyder fra mine øjne, er ikke til at standse.
50. Se i nåde til os, Herre, for kun du kan redde os.
51. Synet af Jerusalems befolkning er en stadig smerte i min sjæl.
52. Tænk på, hvordan fjenderne overfaldt mig, selv om jeg ikke havde gjort dem noget.
53. Triumferende smed de mig i et dybt hul og overdængede mig med sten.
54. Til sidst troede jeg, at alt var forbi, og jeg sagde: “Det er ude med mig!”
55. Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.
56. Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp, og du hørte mine tryglende bønner.