Gamle Testamente

Nye Testamente

Klagesangene 3:25-41 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.

26. Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.

27. I ungdommen må man lære at bære sit åg.

28. Ja, når Herren lægger sit åg på mig, må jeg acceptere det i stilhed.

29. Jeg vil bøje mig for ham i ydmyghed, for der er stadig håb om redning.

30. Jeg vil vende den anden kind til og tage imod alle fjendens fornærmelser.

31. Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt.

32. Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.

33. Lad ingen tro, at han glæder sig over at straffe vores ulydighed.

34. Mon Herren ikke ser, når et land mishandler sine fanger?

35. Mon Herren ikke ser, når nogen dømmes uretfærdigt?

36. Mon Herren ikke ser, når et menneske fratages sine rettigheder?

37. Nogle tror, at de handler i egen kraft, men Herren står bag det.

38. Når vi oplever velsignelse eller bliver straffet, kommer begge dele fra Herren.

39. Nu kan vi lige så godt se i øjnene, at vi straffes for vore egne synder.

40. Oprigtig selverkendelse er nødvendig, lad os erkende vores synd og bede om nåde.

41. Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen.

Læs fyldestgørende kapitel Klagesangene 3