Gamle Testamente

Nye Testamente

Josua 9:16-23 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Tre dage efter at fredsaftalen var indgået, blev israelitterne klar over, at folkene i virkeligheden boede i nærheden.

17. Straks tog israelitterne af sted og nåede på den tredje dag frem til hivvitternes byer Gibeon, Kefira, Beʼerot og Kirjat-Jearim.

18. Men de angreb dem ikke, for deres ledere havde lovet dem fred i Herrens, Israels Guds, navn. Da beklagede israelitterne sig over for deres ledere.

19. Men lederne svarede: “Vi har i Israels Guds navn aflagt ed på ikke at ville røre dem.

20. Så vi er tvunget til at lade dem være, for hvis vi bryder løftet, rammes vi af Guds vrede.

21. Men vi vil gøre dem til vores slaver, så de må hugge brænde og bære vand for os.” Sådan overholdt israelitterne deres løfte til gibeonitterne.

22. Men Josva samlede nu deres ledere og spurgte: “Hvorfor løj I for os og sagde, at I kom fra et fjernt land, når I i virkeligheden bor her?

23. Som straf skal I rammes af forbandelsen. Fra nu af skal I altid være vores slaver og hugge brænde og bære vand til brug i vores Guds hus.”

Læs fyldestgørende kapitel Josua 9