14. Ajs konge kunne se israelitternes lejr på den anden side af dalen, og tidligt den næste morgen rykkede han ud og angreb dem på et plateau med udsigt over Jordandalen uden at vide, at resten af hæren lå i baghold vest for byen.
15. Da Josvas hærafdeling lod sig slå på flugt og flygtede østpå mod ørkenen,
16. fik alle byens mænd ordre til at sætte efter dem. På den måde blev de lokket væk fra byen.
17. Der var ikke en eneste mand tilbage i Aj, for alle var med til at forfølge israelitterne, så byen lå vidt åben og forsvarsløs.
18. Da sagde Herren til Josva: “Ræk dit spyd ud mod Aj, for jeg vil give dig byen.” Josva gjorde, som Herren havde sagt,
19. og da mændene, der lå i baghold, så signalet, sprang de frem fra deres skjul og løb ind mod byen. Den blev hurtigt indtaget og stod snart i lys lue.
20-21. Da mændene fra Aj så sig tilbage og opdagede de store røgskyer over byen, var de klar over, at de var lokket i en fælde. Også Josva og de flygtende israelitter så røgen og vidste derfor, at bagholdsangrebet var lykkedes. Israelitterne vendte nu om og angreb deres forfølgere.
22. Samtidig kom israelitterne fra bagholdet ud fra byen og angreb fjendens bagtrop. Ajs hær var gået i fælden, og alle blev hugget ned,
23. bortset fra kongen, der blev taget til fange og ført frem for Josva.
24. Da Israels hær havde gjort det af med Ajs hær, vendte de tilbage og dræbte dem, der var efterladt i byen.
25. Sådan blev hele Ajs befolkning, 12.000 i alt, udryddet på en enkelt dag.
26. Først da den sidste indbygger var slået ihjel, sænkede Josva spyddet.
27. Det eneste, der blev skånet, var kvæget og krigsbyttet, som israelitterne på Herrens befaling beholdt.