Gamle Testamente

Nye Testamente

Josua 6:9-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. De svært bevæbnede mænd gik forrest, derefter de syv præster, som blæste i vædderhorn, derefter de præster, der bar arken, og til sidst resten af mændene.

10. “I skal være helt stille!” havde Josva sagt. “Der må ikke høres en lyd med undtagelse af hornene. Men når jeg siger til, skal I råbe af jeres lungers fulde kraft!”

11. Den dag blev arken båret rundt om byen én gang, hvorefter mændene vendte tilbage til lejren for at overnatte.

12-14. Næste dag gik de igen en omgang rundt om byen, mens præsterne blæste i deres vædderhorn. Så vendte de tilbage til lejren. Sådan gjorde de i seks dage.

15. Den syvende dag begyndte de ved daggry og gik syv gange rundt om byen.

16. Da de var færdige med den syvende omgang, gav præsterne et langt stød i hornene, og Josva råbte: “Råb! Herren har givet jer byen!”

17. Josva havde tidligere sagt til sine krigere: “Alle indbyggerne skal slås ihjel, med undtagelse af den prostituerede Rahab og familiemedlemmerne i hendes hus, fordi hun hjalp spionerne.

18. Alt andet skal ødelægges! I må overhovedet intet krigsbytte tage til jer selv, for hvis I gør det, skal I selv dø, og det bliver hele folkets undergang.

Læs fyldestgørende kapitel Josua 6