23. “Godt,” fortsatte Josva, “så bevis det ved at fjerne jeres afguder, så I kan tjene Herren alene.”
24. “Ja,” svarede folket, “for vi vil tilbede og tjene Herren alene.”
25. Den dag lod Josva folket slutte pagt ved Sikem, en permanent og bindende pagt imellem dem og Gud,
26. og han skrev det hele i den bog, hvor Guds love var nedskrevet. For at minde dem om deres pagt med Gud rullede han en stor sten hen under egetræet ved siden af Herrens alter.
27. Så sagde han til folket:“Denne sten har hørt hvert eneste ord, Herren har sagt, og derfor skal den være et vidne imod jer, hvis I bryder jeres løfte.”
28. Derpå sendte han folket hjem til deres forskellige territorier.
29. Josva døde kort efter i en alder af 110 år
30. og blev begravet på sin jord i Timnat-Sera nord for Gaʼashbjerget i Efraims højland.
31. Folket adlød Herren, så længe Josva og de andre gamle israelitter levede, de som havde oplevet Herrens undere.
32. Josefs knogler, som folket havde bragt med fra Egypten, blev begravet på det stykke jord, som Jakob havde købt af Hamors sønner i Sikem, og som nu hørte med til Josefs efterkommeres arvelod.
33. Arons søn Eleazar døde også og blev begravet i Gibea i Efraims højland, den by, som var blevet overdraget hans søn Pinehas.