Gamle Testamente

Nye Testamente

Josua 21:19-45 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

19. Præsterne, Arons efterkommere, fik altså i alt 13 byer med tilhørende græsmarker til deres husdyr.

20-22. De øvrige familier fra Kehat-klanen fik af Efraims stamme følgende fire byer med tilhørende græsmarker: tilflugtsbyen Sikem i Efraims højland, Gezer, Kibsajim og Bet-Horon.

23-24. Dans stamme afstod følgende fire byer med tilhørende græsmarker: Elteke, Gibbeton, Ajjalon og Gat-Rimmon.

25. Manasses halve stamme afstod byerne Taʼanak og Jibleam.

26. Det var i alt 10 byer med tilhørende græsmarker, som blev afstået til resten af Kehat-klanen.

27. De 13 byer med tilhørende græsmarker, som Gershon-klanen fik, lå i følgende stammeområder: Manasses halve stamme i Bashan afstod to byer: tilflugtsbyen Golan og Ashtarot.

28-29. Issakars stamme afstod fire byer: Kishjon, Daberat, Jarmut og En-Gannim.

30-31. Ashers stamme afstod også fire byer: Mishal, Abdon, Helkat og Rehob.

32-33. Naftalis stamme afstod tre byer: tilflugtsbyen Kedesh i Galilæa, Hammot-Dor og Kartan.

34-35. De 12 byer, som ved lodtrækning tilfaldt den sidste af levitternes klaner, Merari-klanen, lå i følgende stammeområder: Zebulons stamme afstod fire byer: Jokneam, Karta, Rimmona og Nahalal.

36-37. Rubens stamme afstod også fire byer: Betzer, Jahatz, Kedemot og Mefaʼat.

38-40. Gads stamme afstod også fire byer: tilflugtsbyen Ramot i Gilead, Mahanajim, Heshbon og Jazer.

41-42. På denne måde fik Levitterne i alt 48 byer med tilhørende græsmarker.

43. Således fordelte Herren hele landet mellem Israels stammer, sådan som han havde lovet deres forfædre; og de slog sig ned i landet, efter at de havde taget det i besiddelse.

44. Derefter gav Herren dem fred og ro i landet, sådan som han havde lovet; ingen kunne klare sig imod dem, for Herren overgav deres fjender til dem.

45. Herren opfyldte alle de gode løfter, han havde givet sit folk. Det var ikke tomme ord, han havde talt!

Læs fyldestgørende kapitel Josua 21