7. Manasses område gik fra Ashers grænse til Mikmetat tæt ved Sikem. Fra Mikmetat gik grænsen sydpå til dem, der boede ved Tappuachs kilde.
8. Landet omkring Tappuach tilfaldt Manasse, men selve byen på grænsen mellem Manasse og Efraim tilfaldt Efraim.
9. Fra Tappuachs kilde fulgte grænsen nordsiden af Kana-kløften ud til Middelhavet. Nogle af byerne i Manasses område tilfaldt Efraim.
10. Sydsiden af Kana-kløften tilhørte Efraims territorium, og nordsiden tilhørte Manasses. Mod vest grænsede Manasses område op til Middelhavet, mod nordvest til Ashers territorium, og mod nordøst til Issakars territorium.
11. Manasses halve stamme fik desuden nogle byer med tilhørende landsbyer i Issakars og Ashers territorier: Bet-Shan, Jibleam, Dor, En-Dor, Taʼanak og Megiddo. (Den tredje af disse lå ved kysten.)
12. Men det lykkedes ikke Manasses stamme at fordrive de oprindelige indbyggere i disse byer, og derfor bor kanaʼanæerne der den dag i dag.
13. Dog lykkedes det med tiden israelitterne at undertvinge kanaʼanæerne og gøre dem til slaver.
14. Josefs efterkommere kom nu til Josva og sagde: “Hvorfor har du ikke givet os et større territorium, når Herren har gjort os så talrige?”
15. “Hvis der ikke er plads nok til jer i Efraims højland,” svarede Josva, “må I selv rydde skoven og indtage det område, hvor perizzitterne og refaitterne bor.”
16. “Nej, højlandet er ikke stort nok til os,” sagde Josefs efterkommere, “men kanaʼanæerne i lavlandet omkring Bet-Shan og i Jizreʼeldalen kan vi ikke drive væk, for de har jernvogne.”
17-18. “Tag bare skovområdet på bjergskråningerne,” svarede Josva. “I er en stor og stærk stamme, så det skal nok lykkes for jer. Og jeg er sikker på, at I også kan jage kanaʼanæerne bort fra lavlandet, selv om de er stærke og har jernvogne.”