8. hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen.
9. Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Baʼala, som Kirjat-Jearim også kaldes.
10-11. Fra Baʼala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Baʼalabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabneʼel og ud til Middelhavet.
12. Vestgrænsen var Middelhavet.
13. Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron.
14. Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.
15. Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.
16. Kaleb havde forinden sagt: “Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.”
17. Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.
18. Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: “Hvad kan jeg gøre for dig?”
19. “Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.
20. Judas stamme fik altså følgende område:
21. Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtzeʼel, Eder, Jagur,
22. Kina, Dimona, Adada,
23. Kedesh, Hatzor, Jitnan,
24. Zif, Telem, Baʼalot,
25. Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor,
26. Amam, Shema, Molada,