13. Men israelitterne var ikke i stand til at fordrive geshuritterne og maʼakatitterne, og derfor bor de endnu i dag iblandt dem.
14. Moses tildelte ikke levitterne nogen jord, for Herren havde lovet at sørge for dem, at de måtte få del i det, der blev ofret til Herren, Israels Gud.
15. Moses tildelte klanerne fra Rubens stamme
16. Medeba højsletten ned til Aroer og byen nede i Arnondalen.
17. Deres område indbefattede Heshbon og de andre byer på højsletten: Dibon, Bamot-Baʼal, Bet-Baʼal-Meon,
18. Jahatz, Kedemot, Mefaʼat,
19. Kirjatajim, Sibma, Seret-ha-Shahar på bjerget over dalen,
20. Bet-Peor, Bet-ha-Jeshimot og Pisgabjergets skråninger.
21. Rubens arvelod indbefattede hele det landområde, kong Sihon havde regeret over med alle byer og landsbyer. Sihon var den amoritiske konge, som regerede fra Heshbon, og som blev dræbt af Moses sammen med de midjanitiske høvdinge Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, der alle var underlagt kong Sihon.
22. Israelitterne dræbte ved den lejlighed også spåmanden Bileam, Beors søn.
23. Jordanfloden og Det Døde Hav udgjorde den vestlige grænse for det land, der blev tildelt Rubens stamme.
24. Moses tildelte følgende områder til klanerne i Gads stamme:
25. Højsletterne med Jazer, alle Gileads byer og halvdelen af ammonitternes land indtil Aroer ved Rabba mod øst,
26. området fra Heshbon mod syd til Ramat-ha-Mitzpe og Betonim, og op til Mahanajim og Lodebar mod nord.
27-28. I Jordandalen var der byerne Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot, Zafon og resten af kong Sihon af Heshbons rige. Jordanfloden dannede grænse mod vest helt op til Galilæasøen.
29. Moses tildelte følgende område til klanerne fra Manasses halve stamme:
30. Deres territorium strakte sig nordpå fra Mahanajim og indbefattede hele Bashan, hele kong Ogs tidligere rige, og Jairs 60 landsbyer i Bashan,