Gamle Testamente

Nye Testamente

Josua 10:18-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

18. gav han følgende befaling: “Rul store sten for indgangen og sæt vagtposter udenfor.

19. Resten af hæren skal følge efter fjenderne og hugge dem ned bagfra. De må ikke nå at slippe ind i deres byer. Hug dem ned, for Herren, jeres Gud, har overgivet dem til jer.”

20. Så genoptog Josva og den israelitiske hær forfølgelsen og huggede de fem kongers hære ned med undtagelse af nogle enkelte krigere, der nåede i sikkerhed i de befæstede byer.

21. Israelitterne vendte derefter uskadte tilbage til lejren ved Makkeda. Fra da af var der ingen, som vovede at gøre oprør imod dem.

22. Da kampen var overstået, sagde Josva til sine mænd: “Fjern stenene fra hulens indgang og før de fem konger ud til mig.”

23. Så førte mændene de fem konger ud til Josva,

24. og han sagde til sine hærførere: “Sæt jeres fødder på kongernes nakke.” Det gjorde de.

25. “Lad aldrig frygt og mismod overmande jer,” sagde Josva. “Vær altid stærke og modige, for sådan her vil Herren gøre med alle jeres fjender.”

26. Så blev kongerne henrettet og hængt op på hver sin pæl indtil aften.

27. Ved solnedgang gav Josva ordre til, at deres lig skulle tages ned og kastes ind i hulen, hvor de havde gemt sig. Hulens indgang blev stoppet til med store sten, som ligger der den dag i dag.

28. Samme dag indtog Josva Makkeda. Han ødelagde byen og huggede både kongen og indbyggerne ned. Ikke en eneste i byen blev skånet. Det gik Makkeda, som det var gået Jeriko.

Læs fyldestgørende kapitel Josua 10