11. Da de flygtende amoritter kom til skråningen ved Bet-Horon lod Herren store hagl falde ned over dem fra himlen hele vejen til Azeka, så mange af dem døde. Haglene dræbte flere, end israelitterne gjorde med deres sværd.
12. Den dag, da Herren gav israelitterne sejr over amoritterne, bad Josva højt til Herren: “Lad solen stå stille over Gibeon, og lad månen standse i sin bane over Ajjalons dal.”
13. Og solen og månen stod stille, indtil israelitterne havde tilintetgjort deres fjender. Er det ikke sådan, der står i ‘Den Retskafnes Bog’?Den dag stod solen stille midt på himlen og ventede næsten en hel dag med at gå ned.
14. Aldrig før eller siden har der været en dag, hvor Herren adlød sådan en bøn fra et menneske. Det var, fordi Herren kæmpede på Israels side,
15. at Josva og hele hæren senere kunne vende uskadt tilbage til lejren i Gilgal.
16. På et tidspunkt under slaget ved Gibeon undslap de fem konger og gemte sig i en hule ved byen Makkeda.
17. Så snart Josva fik det at vide,
18. gav han følgende befaling: “Rul store sten for indgangen og sæt vagtposter udenfor.
19. Resten af hæren skal følge efter fjenderne og hugge dem ned bagfra. De må ikke nå at slippe ind i deres byer. Hug dem ned, for Herren, jeres Gud, har overgivet dem til jer.”
20. Så genoptog Josva og den israelitiske hær forfølgelsen og huggede de fem kongers hære ned med undtagelse af nogle enkelte krigere, der nåede i sikkerhed i de befæstede byer.
21. Israelitterne vendte derefter uskadte tilbage til lejren ved Makkeda. Fra da af var der ingen, som vovede at gøre oprør imod dem.
22. Da kampen var overstået, sagde Josva til sine mænd: “Fjern stenene fra hulens indgang og før de fem konger ud til mig.”
23. Så førte mændene de fem konger ud til Josva,