1. Da kong Adonitzedek af Jerusalem hørte, hvordan Josva havde erobret og fuldstændig ødelagt Aj og Jeriko og dræbt de to byers konger, og at gibeonitterne havde sluttet fred med Israels folk, så de nu var deres allierede,
2. blev han skrækslagen. Gibeon var nemlig en stor by, lige så stor som de andre kongers byer og større end Aj, og dens mænd var kendt som stærke krigere.
3. Derfor sendte kong Adonitzedek bud til en række af sine nabokonger: kong Hoham af Hebron, kong Piram af Jarmut, kong Jafia af Lakish og kong Debir af Eglon.
4. “Kom og hjælp mig med at udrydde gibeonitterne,” opfordrede han, “for de har sluttet fred med Josva og Israels folk.”
5. Så sluttede de fem amoritterkonger sig sammen for at angribe Gibeon i sluttet trop,
6. men gibeonitterne sendte straks bud til Josva i Gilgal.“Kom straks og hjælp os,” bad de. “Alle amoritterkongerne i bjerglandet har samlet deres hære og er kommet for at angribe os. I må ikke lade os i stikken!”
7. Josva og den israelitiske hær forlod straks Gilgal for at komme gibeonitterne til undsætning.
8. “Vær ikke bange for dem,” sagde Herren til Josva, “for jeg vil overgive dem til dig. Du skal besejre dem alle som en.”
9. Samme nat marcherede Josva og hæren fra Gilgal til Gibeon, hvor de overrumplede amoritterne.
10. Herren gjorde dem så panikslagne, at de led et stort nederlag. De, der tog flugten, blev indhentet og dræbt neden for bjergpasset ved Bet-Horon og længere sydpå helt til Azeka og Makkeda.
11. Da de flygtende amoritter kom til skråningen ved Bet-Horon lod Herren store hagl falde ned over dem fra himlen hele vejen til Azeka, så mange af dem døde. Haglene dræbte flere, end israelitterne gjorde med deres sværd.
12. Den dag, da Herren gav israelitterne sejr over amoritterne, bad Josva højt til Herren: “Lad solen stå stille over Gibeon, og lad månen standse i sin bane over Ajjalons dal.”
13. Og solen og månen stod stille, indtil israelitterne havde tilintetgjort deres fjender. Er det ikke sådan, der står i ‘Den Retskafnes Bog’?Den dag stod solen stille midt på himlen og ventede næsten en hel dag med at gå ned.
14. Aldrig før eller siden har der været en dag, hvor Herren adlød sådan en bøn fra et menneske. Det var, fordi Herren kæmpede på Israels side,