1. Men Jonas blev rasende.
2. “Tænkte jeg det ikke nok!” klagede han til Herren. “Jeg vidste det allerede, inden jeg tog hjemmefra! Det var derfor, jeg hellere ville flygte til Tarshish! Jeg ved jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud. Der skal meget til, før du bliver vred, og du er så fuld af kærlighed, at du tilgiver folk, bare de beder om det!
3. Lad mig dø, Herre. Jeg vil hellere dø end leve, når det skal være på den måde!”
4. Men Herren svarede: “Jonas, har du grund til at være så vred?”
5. Jonas var gået ud øst for byen og havde lavet sig en lille hytte af grene. Så havde han sat sig i skyggen for at se på, når byen blev ødelagt.