Gamle Testamente

Nye Testamente

Joel 4:1-9 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Engang når jeg genopretter Juda og Jerusalem,

2. vil jeg samle folkeslagene i Joshafats dal og straffe dem for det, de gjorde imod mit ejendomsfolk, Israel, da de spredte mit folk til alle sider og delte mit land imellem sig.

3. Mit folk blev ført bort og solgt som slaver. En dreng blev solgt som betaling til en luder og en pige som betaling for en flaske vin.

4. Tyrus og Sidon og alle filistrenes byer, hvad skylder jeg jer, siden I forgriber jer på min ejendom? Jeg vil hurtigt gøre gengæld, så I rammes på samme måde, som I har handlet mod andre.

5. I tog mit sølv og guld og anbragte mine skatte i jeres afgudstempler.

6. I solgte Judas og Jerusalems indbyggere til grækerne, som førte dem langt bort fra deres fædreland.

7. Men jeg fører dem tilbage fra de lande, I bortførte dem til, og jeg gengælder jer for alt det, I gjorde.

8. Jeg skal sørge for, at jeres sønner og døtre bliver solgt til Judas folk, og at de sælger dem videre til arabiske handelsfolk. Herren har talt!

9. Send bud til alle folkeslag, både nær og fjern: Gør jeres hære klar til hellig krig! Kald alle mand til våben og vær parat til angreb.

Læs fyldestgørende kapitel Joel 4