3. Den stormer frem som en steppebrand. Foran den ligger landet grønt og frugtbart som Edens have, bagved den er landet øde som en ørken. Intet undslipper.
4. Det ligner en hær af heste, som stormer frem til angreb.
5. De springer hen over bjergene med en larm som stridsvogne i fuld fart. Man hører en knitren som en stubmark, der brænder. De rykker frem som en mægtig hær i kampformation.
6. Folkeslag gribes af frygt for dem, og alle ansigter bliver ligblege.
7. De stormer frem som veltrænede soldater og forcerer enhver forhindring. De styrer lige mod målet uden at komme ud af kurs.
8. De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen. De trænger frem gennem en regn af spyd, og lader sig ikke standse.
9. De kaster sig over byen. De løber oven på bymuren. De trænger ind i husene. De klatrer gennem vinduerne, som var de tyve.
10. Jorden skælver foran dem, og himlens kræfter rystes. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder op med at skinne.
11. Herren fører an med et højt kommandoråb, for det er hans mægtige, talløse hær. En enorm skare står parat til at udføre hans ordrer. Det bliver en frygtelig dag, når Herren fælder sin dom. Hvem kan udholde den dag?
12. Herren siger: “Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste.
13. Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.”Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen.
14. Hvem ved? Det kan være, han standser straffen og velsigner jer i stedet, så der igen kan bringes afgrødeofre og drikofre til Herren, jeres Gud.
15. Blæs nu I vædderhornet fra Zions bjerg! Kald folket sammen til faste og bod.
16. Alle skal samles, både gamle og børn, ja selv spædbørn. Lad brudepar afbryde deres fest for at komme herhen.
17. Guds tjenere, præsterne, skal stille sig op mellem indgangen til templet og alteret, så de grædende kan gå i forbøn for landet. “Herre, skån dit folk,” skal de bede. “Lad ikke de andre folkeslag håne os og sige: ‘Hvor er jeres Gud, som skulle hjælpe jer?’ ”