9. Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger.
10. Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.
11-12. Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.
13. I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre.
14. Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.
15. Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.
16. Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus.
17. Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op.
18. Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.
19. Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand.
20. Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.