23. Når pisken pludselig slår til,ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24. Når et land falder i en ond mands magt,bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.Hvis det ikke er Gud, der står bag,hvem er det så?
25. Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26. De glider forbi som sivbåde,som ørne, der haster efter bytte.
27. Hvad nu hvis jeg sagde: ‘Jeg vil glemme min smerte,tage smilet på og se glad ud.’
28. Ville det mon standse mine lidelser?Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29. Hvis jeg allerede er dømt skyldig,hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30. Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sneog skrubbede mine hænder med skurepulver,
31. ville du dog straks dyppe mig i mudder,så mit tøj ville skamme sig over mig.
32. Du er jo ikke et menneske som jeg,derfor kan vi ikke mødes i retten.
33. Var der dog bare en mellemmand,der kunne skabe forsoning imellem os,
34. en der kunne fjerne Guds straf over mig,så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
35. så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.Men det kan jeg umuligt opnå alene.