Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 9:1-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Job gav Bildad følgende svar:

2. “Du kan have ret i, hvad du siger,for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.

3. Hvis man stævnede Gud for retten,ville man aldrig klare frisag.

4. Hans visdom og magt er grænseløs.Ingen slipper godt fra at trodse ham.

5. Han flytter bjerge så let som ingenting,vælter dem omkuld i sin vrede.

6. Han rusker i jorden, så den skælver,ryster i hele sin grundvold.

7. Han kan befale, at solen ikke skal stå op,og at stjernerne skal indhylles i mørke.

8. Det var ham, der udspændte himmelbuen,og han kan gå på havets bølger.

9. Han skabte Storebjørn og Orion,Syvstjernen og Dyrekredsen.

10. Han udfører utrolige miraklerog gør talløse undere.

11. Han bevæger sig lydløst og usynligt,man hverken ser eller hører ham.

12. Han tager, hvad han vil have,og hvem tør sige: ‘Det må du ikke!’

13. Gud holder ikke sin vrede tilbage,ingen menneskelig magt kan standse ham.

14. Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,retfærdiggøre mig overfor ham?

15. Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,kan jeg ikke gå i rette med ham.Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.

16. Hvis jeg stævnede ham for retten,mon han så ville høre på min klage?

Læs fyldestgørende kapitel Job 9