3. Men jeg belønnes med elendighed,smertefulde nætter i massevis.
4. Når jeg går til ro, tænker jeg:‘Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen,jeg finder ingen ro før daggry.
5. Min krop er dækket af ækle sår,min hud er betændt og væsker.
6. Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene,dagene går uden håb om en ændring.
7. Mit liv er som et vindpust,aldrig mere får jeg lykken at se.
8. Snart vil mit liv være slut,jeg forsvinder fra jordens overflade.
9. Når mennesker når til livets afslutning,er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10. De er borte for evigt, ses ikke mere,vender aldrig tilbage til deres hjem.
11. Derfor kan jeg ikke bare tie stille,for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,bitterheden i mit indre kræver at få afløb.