Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 6:13-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

13. Nej, der er intet at stille op,jeg har mistet min livskraft og styrke.

14. Den, der er hård imod en fortvivlet ven,har ingen respekt for den almægtige Gud.

15. Mine venner har svigtet mig,de er som en bjergbæk, hvis vand er tørret ud.

16. Om foråret er den fuld af is,og smeltevandet får den til at svulme.

17. Men når varmen sætter ind, tørrer den ud,dens vand er sporløst forsvundet.

18. En karavane satser på at finde en oase,men går til af tørst, hvis den er tørret ud.

19. Karavaner fra Tema spejder efter vand,rejsende fra Saba håber at få øje på en oase,

20. men når de kommer derhen, skuffes de,alle deres forhåbninger var forgæves.

21. Sådan har I skuffet mig nu.I vender jer fra mig i afsky.

22. Har jeg bedt jer om at komme med gavereller dele jeres rigdomme med mig?

23. Har jeg bedt jer om at redde mig fra fjendens håndeller betale løsesum for at sætte mig i frihed?

24. Hvis I giver mig et fornuftigt svar,skal jeg nok høre efter.Hvis I kan sige mig, hvor jeg har fejlet,lytter jeg gerne til jer.

25. Det kan godt gøre ondt at få sandheden at vide,men jeres udgydelser gavner mig intet.

26. Måske er mit ordvalg kritisabelt,men tænk dog på, hvor desperat jeg er!

Læs fyldestgørende kapitel Job 6