15. et vindpust strøg hen over mit ansigt,hårene rejste sig på mit hoved.
16. Jeg kunne ane en skikkelse foran mig,men kunne ikke se, hvem det var.Den standsede op,og jeg hørte en hviskende stemme:
17. ‘Kan et menneske være fejlfrit i Guds øjne?Kan en skabning stå skyldfri over for sin Skaber?’
18. Gud kan ikke engang stole på englene,hans himmelske sendebud er ikke fejlfri.
19. Hvad så med mennesker, støvets børn,som har deres hjem på jorden?De mases så let som møl,
20. der går til grunde på et øjeblik.Uden at man skænker dem en tanke,knuses de og forsvinder for evigt.
21. Deres liv slutter brat, og de dørmidt i al deres uvidenhed.