Gamle Testamente

Nye Testamente

Job 38:27-41 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

27. Hvem mætter vildmarken med vand,så græsset kan spire og gro?

28. Har regnen mon en far?Hvem har avlet duggens dråber?

29. Fra hvis moderskød kommer isen?Hvem føder rimfrosten fra himlen?

30. Vandet bliver hårdt som sten,havets overflade hærdes til is.

31. Kan du binde Syvstjernen sammeneller løse Orions bælte?

32. Har du styr på Dyrekredsen?Har du kontrol over Store Bjørn og Lille Bjørn?

33. Kender du universets love?Bestemmer du deres virkning på jorden?

34. Kan du ved at råbe til skyernefå regnen til at gennembløde dig?

35. Kan du kommandere med lynene,vil de adlyde din befaling?

36. Hvem gav mennesket visdom,udstyrede hjernen med evne til at tænke?

37. Hvem kender skyernes antal?Hvem vipper himlens vandkrukker,

38. så det tørre støv forvandles til mudder,og leret klumper sig sammen?

39. Kan du jage en gazelle som en løvinde,der sørger for mad til sine sultne unger,

40. mens de ligger i deres huleeller gemmer sig i steppens krat?

41. Hvem sørger for føde til ravnen,når dens sultne unger rejser sigog råber til himlen efter mad?

Læs fyldestgørende kapitel Job 38